Dermaroller vejledning

Dermaroller hjemmebehandling

Behandlingen skal udføres blidt uden tryk, det er rullen som skal gøre arbejdet. Der må ikke komme blod frem og behandlingen må ikke gøre ondt. Start med at behandle et lille område første gang, sådan at du får følingen med det. Huden kan blive en anelse rød efter brug og vi anbefaler at du første gang bruger din dermaroller om aften. Hvis du benytter din dermaroller om dagen, skal du bruge solcreme inden du går ud.

Før du ruller

Før du begynder at rulle med din dermaroller skal du rense området du ønsker at behandle. Du skal altid rulle på tør, nyrenset hud.

Sådan ruller du

Før rullen forsigtigt over det område du ønsker at behandle 4- 5 gange i hver retning, som vist på tegningen.

Løft rullen hver gang du skifter retning. En behandling af hele ansigtet tager 5 minutter.

Hvor tit skal jeg rulle

I ansigtet ruller du hver anden eller tredje dag

Under øjne ruller du hver tredje dag

På kroppen ruller du fem gange om ugen og to dage "fri".

Efter du har rullet

Påføres hudplejeprodukter. Efter du har rullet er din hud 200 gange mere modtagelig for de produkter du påfører, du bør derfor tilføre huden fugt og næring.

Rense din dermaroller

Spray din dermaroller med 2-3 pust dermaroller rens og lad den luft tørre. Læg den tilbage i det rene etui og den er klar til næste gang du skal rulle. Tør ikke din dermaroller med vådservietter, håndklæder o.lign. Rens altid din dermaroller efter brug, så er den klar til næste gang du skal bruge den. Renser du den ør brug SKAL rensen dampe af inden du ruller. 

Forholdsregler

En dermaroller er personlig og må ikke benyttes af andre end dig selv. Benyt ikke dermaroller på læber og øjenlåg, aktiv akne eller åbne sår, rosacea, eksem og modermærker. Gravide og ammende bør ikke bruge dermaroller. Benyt ikke solarium efter du har rullet.


x Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet accepterer du at vi anvender cookies. Læs om cookies her: HandelsBetingelser